Jamen er det ikke farligt for fiskene at blive transporteret?
Dette spørgsmål får jeg næsten altid, når jeg nævner, at vi pakker og sender levende fisk.
Men nej, det er ikke farligt for fisken. For vi pakker alting godt ind, sender med en særtransport, og så tager vi mange forholdsregler.
Alle fisk pakkes i poser med vand og rent oxygen pumpet ind i posen. På den måde bliver vandet iltet rigtig fint under transporten.
Selve posen med fisken lægges i en flamingokasse med avispapir, og her i den kolde tid lægger vi endda nogle varmeposer ned i kasserne, så fiskene har det lunt og godt.
Du modtager dine levende fisk dagen efter
Når man bestiller levende fisk hos os, har man dem dagen efter.
Chaufføren stiller flamingokassen ved din hoveddør (uden at banke på) eller på det sted, du anviser i kommentarfeltet.
Fordi det er en særtransport er fragten selvfølgelig lidt højere end hvis det kun er foder, der skal sendes. Fragten koster 149,- kr., hvor ca. 100 går til transportfirmaet og resten til kassen, den sendes i.
Har du lyst til at modtage et par af vores flotte fisk eller maller med særleverance, så kan du finde dem her: https://www.aquatantan.dk/produkt-kategori/fisk/