Som du sikkert ved, er jeg stor fortaler for SAK Energy til at fodre sine fisk med. Det er et granulat med 60% protein, så de fleste kødædende fisk får alt, hvad de har brug for i dette tørfoder. Og så er det rigtig fint til prisen – man får meget kvalitet for pengene.
Men der er bare nogle fisk, der nægter at spise granulat – og hvad gør man så?
Det var faktisk et uheld
Jeg havde på et tidspunkt nogle rigtig stædige vildfangne discus, der nægtede at spise noget som helst. Det var virkelig en kamp at få noget i dem.
Faktisk var det først, da jeg hældte noget GarlicGuard over noget frysetørret Tubifex, at de begyndte at spise. Den kraftige hvidløgsduft tiltrækker dem simpelthen, så jeg var glad, da de endelig begyndte at spise.
Da jeg så på et tidspunkt var ved at fodre andre fisk, kom jeg ved et uheld til at hælde GarlicGuard over noget SAK Energy tørfoder i stedet og fik det hældt ned til mine vildfagne discus.
Og til min store overraskelse var de vilde med det!
De har simpelthen vænnet sig til duften af GarlicGuard, så nu ville de endda spise granulat. Og så begyndte det virkelig at ligne noget med væksten på mine fisk.
Så det er dagens gode råd – hvis dine fisk ikke gider at spise, eller du gerne vil vænne dem til en ny type foder, så prøv at hælde GarlicGuard henover foderet :-).